Kategoriarkiv: Nyhedsbreve
Nyhedsbrev nr. 2
Indkaldelse til generalforsamling, mandag den 27. februar kl 19.00
Der er i dag udsendt indkaldelse og dagsorden (vedlagt) til årets generalforsamling, der afholdes mandag den 27. februar kl 19:00 i klublokalet på 1. sal i klubhuset. Generalforsamlingen blev adviseret i mail af 14. januar, hvor det bl.a. blev meddelt at fristen for indsendelse af forslag til generalforsamlingen var 6. februar, i det vedtægterne bestemmer at forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen afholdes. Bestyrelsen har pr. 8 februar ikke modtaget nogle forslag fra medlemmerne. Bestyrelsen har heller ikke selv fremsat forslag. Det er muligt at opstille til bestyrelsen helt frem til og på selve generalforsamlingen. Jeg håber at flest muligt af medlemmerne vil deltage på generalforsamlingen. Med venlig hilsen Jens Galatius Formand |
Lancering af eRoning – med fornemt besøg
Lørdag den 28. janaur kl. 13.00 til 15:00 holder vi den officielle lancering af eRoning.
Vi er godt nok nogle stykker der har været i gang i romaskinerne i et par måneder, men vi synes vi skal fejre introduktionen af dette nye motionstilbud i klubben.
Formand Jens Galatius vil byde på en forfriskning kl 13 og byde velkommen til alle. Herefter vil hen introducere dagens “hemmelige” gæst. Som vi nu kan afsløre er landsholdsroeren Kaare Mortensen. Kaare er tilknyttet Rosportscentret i Bagsværd og en del af landshold 4-eren.
Efter Kaare har talt om og vist brugen af eRoning i træningen, er der mulighed for at møde bl.a. vore eRoningsinstruktør Marit L. Mortensen. Vi slutter omkring kl 15.00. Herefter er det muligt at prøve romaskinerne.
Generalforsamlingen i Birkerød Ro- og Kajakklub
Generalforsamlingen finder i år sted mandag den 27. februar kl. 19.00.
Dagsorden efter vedtægterne:
- Valg af en dirigent, som ikke må være medlem af bestyrelsen.
- Formandens beretning om den afsluttede sæson.
- Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
- Forelæggelse af det foreløbige budget for det kommende år og fastlæggelse af det
kommende års kontingent og indmeldelsesgebyr. - Aktivitetsplaner for den kommende sæson.
- Behandling af indkomne forslag.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer samt eventuelle suppleanter.
- Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant for et år ad gangen.
- Eventuelt.
Klubbens medlemmer kan stille forslag om optagelse af punkter på dagsordenen.
Disse forslag sendes til Jens Galatius på formand@birkeroed-roklub.dk. senest tre uger før generalforsamlingen, dvs. senest den 5. februar og de medtages i den endelige dagsorden i deres fulde ordlyd.
Ønske om at opstille til bestyrelsen sendes også til Jens Galatius.
Den endelige dagsorden med bilag, udsendes 14 dage før generalforsamlingen.
Birkerød Ro- og Kajakklub/Jens Galatius
Nyt Rokort og nyt medlemssystem
Rokort, vores trofaste system til registrering af vores ro-aktiviteter opgraderes til en ny version af leverandøren i løbet af vinteren. Det betyder, at vi alle roklubber skal skifte til et nyt Rokort og en ny app, også vi.
I efteråret 2022 har bestyrelsen besluttet, at løfte medlemsstyringen, bogføring og regnskab op fra regneark til et egentligt medlemssystem. Her har vi, efter at have afsøgt markedet, valgt et system der hedder Memberlink. Memberlink er udviklet af samme selskab som har udviklet (den nye version af) Rokort. Det har den umiddelbare fordel, at de to systemer snakker sammen.
Vi er gået i gang med at implementere Memberlink, og blev i den forgange weekend
overrasket over at Memberlink også spiller sammen med det gamle Rokort. Det havde den uheldige konsekvens at nogle medlemmer blev spærret i Rokort. Det håber vi blev løst.
Ny app til telefonen
Skiftet til nyt Rokort betyder også, at du skal skifte app på telefonen.
Den eksisterende Rokort-app skal slettes og du kan hente den nye Memberlink-app ned på din telefon. Den kan findes både i App Store og Google Play. Søg på ”Memberlink”, eller tryk for et af links’ne i bunden af førnævnte mail. Den nye app kan ikke alene registrere ture, den kan også tracke turen på telefonens GPS, så man får det helt eksakte antal km. Du kan også se nyheder fra klubben og modtage beskeder her, i
stedet for i din mail.
Juletid er her…
Og i skrivende stund ligger det en tynd hinde af is på søen. Kulde fra Sibirien har sat sit aftryk på landskabet. Det er utrolig vakkert! Men det magiske landskab, efterlader en sø man desværre ikke kan bevæge sig ud på, og dette resulterede i en aflysning af vores fælles St Lucia begivenhed.
Forhåbentlig er rosituationen lidt anderledes mellem jul og nytår, da det varsles vejromslag. Set derfor et kryds i kalenderen d 27. december, hvor vi planlægger en julehyggebegivenhed. Rotur først ved 9-10:tiden og æbleskiver & gløgg kl 11:00. Følg med på Facebook og Rokort.
eRoning
Mens stilheden hersker derude, er det god gang derinde. eRoningen er kommet godt i gang, og prøveperioden er nu overstået. Den officielle lancering udestår, og denne er i en travl juletid, rykket til januar. Set derfor også et kryds i kalenderen d 28. januar kl. 14.00.
”Nytårskur” i form af lancering af eRoning vil beskrives yderligere i vores nyhedsbrev i januar.
Men vi kan allerede røbe nu, at vi arbejder på at få en af vores kendte mesterroere til at komme og fortælle om, og vise, hvordan eRoning er en vigtig del af en roers træning, Det gælder både for baglænsroere og kajakroere.
Og hvor skal håndtaget sidde, når romaskinen ikke bruges? Efter dialog med eksperter, herunder leverandør, er konklusionen at håndtaget trygt kan sættes i holderen foran sædet.
Julehilsen fra vores formand
2022 er ved at rinde ud. Jul og Nytår står for døren.
Mens disse linjer skrives, ligger sneen over landskabet og isen begynder at dannes på Furesøen og sætter grænser for vores aktiviteter.
Så det er tid at krybe indendørs, hvor mulighederne for at få motion er blevet forbedrede. Romaskinerne er blevet opgraderet, eRoning – nu med træner på skærm, nye måtter til gulvøvelser samt 2 stepbænke til balancetræning.
Når samvittigheden er i orden, så er der fortsat mulighed for at drikke en kop te eller kaffe sammen over en god snak og få det værdifulde samvær som vores klub også giver mulighed for.
Det er helt op til en selv at udnytte det.
Jeg vil gerne benytte lejligheden, det sidste nyhedsbrev i 2022, til at ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Lad 2023 bringe mange gode stunder på Furesøen og i klublokalet. Som en personlig note, vil jeg gerne takke for de mange venlige kommentarer jeg har modtaget, siden jeg overtog formandsposten i klubben i foråret. I skal vide det varmer.
Mange julehilsner fra Jens Galatius
Rokort
Der arbejdes med en arvtager af Rokort, som desværre ”forsvinder” i marts. Det nye system vil forventelig blive Memberlink, som mange andre foreninger benytter. Der fremsendes yderligere information, når dette er på plads. Og eventuelt en seance eller 2 i vores lokaler, således at vi alle bliver komfortable med hvordan det nye system kommer til at fungere.
Inrigger og vintervedligeholdelse
Det årlige vedligehold af bådene til baglænsroning er nu begyndt. I år er der dannet 4 hold, der hver skal klare vedligehold af 2 eller 3 både. Alfa er den første båd under vedligehold. De øvrige både kommer løbende frem til standerhejsningen hvor vi håber at være færdige.
Vinterkulde
Energikrisen kradser fremdeles, så husk at holde døre lukket.
Og husk at vi skal særskilt passe på os selv i denne kolde tid. Med vandtemperatur tæt på nul, overlever man ikke mange minutter i vandet. Vær klædt godt på, og ro sammen med andre.
Læs mere om kulde og beklædning hos Søsportens Sikkerhedsråd:
Læs om kulde og beklædning (soesport.dk)
Lise Madsen
18.12.2022
Vintertid er her…
hvorfor indendørs- og lysaktiviteter starter op!
e-Roning
Opstilling i forbindelse med E-roning er på plads. De enkelte romaskiner er placeret efter nummer og er endvidere placeret således at de har skærmen/lærredet foran sig. Venligst ikke flyt på maskinerne. Hvis der er kommentarer, hører vi gerne fra dig på eroning@birkeroed-roklub.dk.
Vi kører en testperiode i november og starter op med et fast træningstidspunkt tirsdage kl 19:00.
Aktiviteten lægges op på Facebook. Tilmelding er nødvendig, da det kun er 6 muligheder per gang. Der er også yderligere dage i støbeskeen!
Hvis man får lyst til at bruge e-Roning på egen hånd, er der udarbejdet instruktioner. Disse finder du i vindueskarmen der hvor også PC er tilkoblet. Og bare vendt, der kommer også en samlet komplet manual samt træningsprogrammer for alle aldersgrupper.
Hvis man har behov for at se hvordan man kommer i gang på egen hånd, kan man også møde op en tirsdag og få hjælp og instruktioner til opstart. Og til sidst, Marit eller Jens kan også kontaktes på eroning@birkeroed-roklub.dk
Efter endt testperiode kommer der en endelig opstilling, aktivitetskalender og en Grand Opening.
Inrigger og vintervedligeholdelse
Der planlægges at gennemføre vedligeholdelse i vinteren 22/23, hvor der udpeges 4 bådhold, hver bestående af 2-4 personer. Hvert bådehold får ansvaret for den normale vedligeholdelse af 2 træbåde eller 3 glasfiberbåde.
Vedligeholdelsen omfatter rengøring, gennemgang af båden for skrammer og skader udvendigt og indvendigt, slibning og lakering, voksning og andre arbejder der ikke kræver særligt håndelag.
Egentlige reparationer på træ-eller glasfiberbådene udføres af medlemmer der har gennemgået materielkurset eller andre der har relevant viden og færdigheder.
De personer, der udpeges, er medlemmer der i 2022-sæsonen har roet over ca. 150 km i inrigger-, Coastal- eller Hybridbåd.
Bestyrelsesmedlemmer, instruktører der har været aktive i forbindelse med årets roskole, holdledere og andre der i forvejen udfører væsentlige opgaver for klubben og medlemmerne, friholdes fra bådhold.
En foreløbig gennemgang af rostatistikken viser at der kan opstilles en liste på ca. 40 medlemmer der ud fra disse kriterier kan udpeges til at deltage i vedligeholdelsen.
Ud fra de hidtidige erfaringer skønner vi at hvert hold skal bruge 8-12 timer på vedligeholdelsen.
Tiden kan, alt efter holdenes egne ønsker og muligheder, opdeles f.eks. i eftermiddage á 3 timer.
For at sikre at det størst mulige antal både er sejlklare til vinterroningen, kan kun 1 eller højst 2 både udtages til vedligeholdelse ad gangen, og bådeholdene skal derfor i hovedsagen arbejde et ad gangen. Den nærmere planlægning heraf bliver foretaget af materielforvalteren og holdene i fællesskab.
Arbejdet skal gennemføres i de 5 måneder november-marts, og det sættes i værk i nærmeste fremtid.
Hvis der er eventuelle spørgsmål til vedligeholdelse og bådhold, kan disse rettes til
materialeforvalter@birkeroed-roklub.dk
Kajak
Der er ingen planlagt vintervedligeholdelse af kajakker i år, men vi gentager en lille husker!
Husk at tage den finne op, når man kommer i land. Manglende optræk af finne, resulterer desværre i alt for mange ødelagte der må skiftes ud.
Og for de vinterfrigivne – varm beklædning, tørdragt og eventuel lidt varm drikkelse på turene, giver nogle fantastiske ture.
Vi ser på muligheden for at have en fast fællestur også i vintermånederne, søndage kl 10:00. Følg med på Facebook eller tage tjansen og mød op.
Og de der gik glip af vinterfrigivelsesbegivenhed, fortvivl ikke. Der bliver en
opsamlingsbegivenhed også næste weekend. Kontakt eventuelt på kommunikation@birkeroed-roklub.dk eller følg med på Facebook.
Vinterregler
Vær klar over at der gælder særlige regler ved roning i vintersæsonen. Disse tager udgangspunkt i retningslinjer fra DFfR og DGI. Reglerne er nøje beskrevet i vores ro- og kajakmapper samt opsummeret i opslag på vores informationstavler i klubben.
Roning om vinteren kræver særlig opmærksomhed omkring vejrforholdene og hensigtsmæssig påklædning. Det er obligatorisk at anvende svømme/redningsvest samt våddragt hvis du skal ud i en kajak. Husk reduceret afstandskrav til land på max 100 meter.
Is er ikke godt for vores fine både, for hverken en inrigger eller en kajak. Det er derfor forbudt at ro i områder med is.
Uanset om du er vinterfrigivet, anbefaler vi at du roer sammen med nogen. Det er da også meget hyggeligere at følges ad.
Og ikke glem St. Lucia!
tirsdag den 13. december kl. 17:00. En hyggelig begivenhed for både forlænsroer og baglænsroere.
Kajak vinterfrigivelse
Under “Links” og “Tips til kajak roerne” finder du en ny pdf vedr. vinterfrigivelse
Standerstrygningsmiddag, lørdag d. 29. oktober, kl. 18:30
Standerstrygningen finder sted lørdag de 29. oktober 2022
Vi starter kl. 18.30 med velkomstdrink. Ægtefæller/partnere er velkomne til middagen.
Middagen starter kl. 19.00 og leveres fra Buffetkompaniet, drikkevarer kan købes i klubben eller evt. medtages.
Prisen: 230 kr. per person, der dækker velkomstdrink og middag.
Beløbet indbetales på Nordea: 2252, Konto: 0170 102 745. Mærk indbetalingen med navn, antal deltagere og ”Standerstrygning”.
Tilmelding er afsluttet. Der er desværre ikke flere pladser.
You must be logged in to post a comment.