Rokort, vores trofaste system til registrering af vores ro-aktiviteter opgraderes til en ny version af leverandøren i løbet af vinteren. Det betyder, at vi alle roklubber skal skifte til et nyt Rokort og en ny app, også vi.
I efteråret 2022 har bestyrelsen besluttet, at løfte medlemsstyringen, bogføring og regnskab op fra regneark til et egentligt medlemssystem. Her har vi, efter at have afsøgt markedet, valgt et system der hedder Memberlink. Memberlink er udviklet af samme selskab som har udviklet (den nye version af) Rokort. Det har den umiddelbare fordel, at de to systemer snakker sammen.
Vi er gået i gang med at implementere Memberlink, og blev i den forgange weekend
overrasket over at Memberlink også spiller sammen med det gamle Rokort. Det havde den uheldige konsekvens at nogle medlemmer blev spærret i Rokort. Det håber vi blev løst.
Ny app til telefonen
Skiftet til nyt Rokort betyder også, at du skal skifte app på telefonen.
Den eksisterende Rokort-app skal slettes og du kan hente den nye Memberlink-app ned på din telefon. Den kan findes både i App Store og Google Play. Søg på ”Memberlink”, eller tryk for et af links’ne i bunden af førnævnte mail. Den nye app kan ikke alene registrere ture, den kan også tracke turen på telefonens GPS, så man får det helt eksakte antal km. Du kan også se nyheder fra klubben og modtage beskeder her, i
stedet for i din mail.