Corona retningslinjerne
Hverken DFfR eller DGI er kommet med nye udmeldinger. Derfor er klubbens nuværende Corona retningslinjer fortsat gældende.
Nyt om baglænsroningen
Eftermiddagsroningerne tirsdag og fredag er igen at finde på oversigten på hjemmesiden over faste, åbne roninger. Fredag eftermiddag er kagespisning et ikke uvæsentligt element. Roskolen med 5 deltagere har været uheldig med dårligt vejr. Men der fortsættes efter ferien. Bådreservationssystemet fortsætter, i det mindste indtil videre.
Nyt om kajakroningen
Årets kajakskole med indtil videre 8 tilmeldte starter i weekenden den 15/16 august. Efterfølgende ros der hver tirsdag og torsdag aften. På disse tidspunkter skal alle klubkajakkerne være til rådighed. I løbet af sæsonen har vi sagt velkommen til 9 nye kajakmedlemmer med tidligere kajakerfaring. Fællesroningerne onsdag aften genoptages fra starten af august måned med tilmelding via Facebook siden.
Søndagsroning med kaffe og rundstykker
Hvad med at starte deltagelsen i søndagsroningen kl 10 med kaffe og rundstykker fra kl 9 – 10? Første gang søndag 2. august. Anden gang 13. september. Tilmelding til kaffen og rundstykkerne til Kirsten Høgh på kirsten.hogh@gmail.com senest lørdagen før. Prisen er 20 kr. Eventuelt overskud går til klubkassen. Betales på MobilePay til 30832582.
Fejlmelding
Husk venligst at melde om skader og tabt materiel, f.eks luger på kajakkerne, under brug af funktionen hertil på rokort.dk.
BRK/Niels Ørnbjerg 25. juli 2020