Tagprojektet
Som det vil være brugerne af klubhuset bekendt, skrider tag/klublokale projektet godt frem. Det er en klar forventning, at det indvendige arbejde i klublokalerne bliver færdigt med udgangen af uge 38, dvs senest 22. september.
Nye hjul på bådvognene
Bådvognene har fået nye hjul. Kør forsigtigt, og der er ingen grund til at køre ræs på forpladsen. Du er jo nok alligevel kun nummer 3 i køen.
Kajakskolen i foråret 2018
Indskrivningen til kajakskolen i foråret 2018 er startet. Så hvis der en inriggermedlemmer, der også ønsker at ro kajak, er det NU der skal reageres. Kontakt Niels Ørnbjerg på kommunikation@birkeroed-roklub.dk .
Om forsigtighed ved ombord- og ilandstigning
Theta må nu igen bruges, men kun med forsigtighed. Skaderne opstår ved ombord- og ilandstigning. Bundbrædderne er til for at blive brugt. Undgå berøring udenfor bundbrædderne. Og vær forsigtig og få støtte ved ombordstigning, så foden ikke lander på bundbræddet med alt for stor kraft.
Om roning på vandskiklubbens område
For at få noget konkret at tage udgangspunkt i ved fremtidig dialog med vandskiklubben, vil vi meget gerne på kommunikation@birkeroed-roklub.dk have ganske korte indberetninger om eventuelle dårlige oplevelser.
Uddannelsen til kortturstyrmand
Med rochefen ved bordenden arbejder bestyrelsen med retningslinier for uddannelse og tildeling af rettigheden som kortturstyrmand. Her har der manglet nogen klarhed ”i mælet”.
Årets sidste ”langtur”
Denne finder sted 1. oktober og er årets Kul- og Sildetur. Målet er Sophienholm. Se iøvrigt den tidligere udsendte invitation til turen. Tilmelding sker på opslagstavlen i klubhuset.