Standerstrygningen finder sted lørdag den 29. oktober.
Der er kaffe og kage/sæsonens sidste rotur kl. 14.30, og standeren stryges kl. 16.30. Middagen starter kl. 18.30. Middagen er også for seniorroerne, og ledsagere er velkomne. Prisen for den udsøgte buffet er 180 kr. per person, eksklusive drikkevarer. Der er plads til 45 deltagere, og ”først til mølle” princippet vil være gældende. Der er brug for assistance til kagebagning, borddækning og oprydning.
Søndag den 30. oktober er der oprydnings- og reparations-dag. Vi starter kl 10.00 med morgenbord. Vores husforvalter, Jørgen Kleisdorff, koordinerer arbejdet. Hvis der er brug for en øl til at reparere på tømmermændene fra lørdagens fest, kan det også klares. Vi spiser rester til frokost, og vi slutter senest kl. 14.00. Vi håber på et stort fremmøde. Jørgen gør rigtigt meget for at holde huset i god stand, og han fortjener en hjælpende hånd på dagen.
Betaling for middagen overføres til klubbens bankkonto. Nordea (Reg. nr.: 2464 konto nr.: 0170 102 745). Sidste frist for tilmelding og betaling er lørdag d. 22. Oktober.
Vedligeholdelse af klubhuset og materiellet. Der er blevet opsat et gelænder på ydertrappen for at gøre adgangsforholdene til klubhuset mere sikre.
Den nye belægning på bådsliskerne er på plads. Men pas alligevel på. Selv om belægningen er langt bedre end den oprindelige, kan sliskerne fortsat godt være glatte.
Planen for vinterens vedligeholdelse af bådene udsendes senere. Vi har været gode ved materiellet i år, så arbejdsopgaven er på et overkommeligt niveau.